Sådan lød dansk for 6.000 år siden

[Musik] Du forstår forhåbentligt, hvad jeg siger, når jeg taler til dig på dansk. Men for bare 60 år siden lød dansk faktisk ret anderledes. Må spørge dem, hvad jeg synes om ideen med at bø spr til fodgade. En absolut god ide. For sprog udvikler sig hele tiden, selvom det måske er svært at høre på den her skrattende optagelse fra 1894. [Musik] [Bifald] Øh, jeg har den. Det er en af de allerældste optagelser, der findes af det danske sprog. Men selvom vi ikke har optagelser fra vikingetiden, har lingvister fundet ud af, hvordan vi kan skrue tiden tilbage helt tilbage tusinder af år og genskabe det sprog, de talte i Stinanden. Her finder vi et af de allertidligste sprog, som I kender til, og som en dag skulle blive til det sprog, som jeg taler lige nu. Så se med og finde ud af, hvordan snakken gik over ildstedet i stenalderen, og hvordan vi ved at vores sprog er familie med de sprog, som over halvdelen af jordens befolkning taler. Vi skal på en rejse gennem tusindvis af års historie, som starter med det sprog, som du hører lige nu, yngre nydansk, som udsprang fra ældre nydansk. Men hopper vi hele vejen tilbage til middelalderen, finder vi gammeldansk. Ej, at forveksle med gammeldansk. Det er her i middelalderen, at sprogudviklingen tager fart, og dansk bliver dansk. Selvom vi ikke har lyderbetal sig, så kan du nok stadig fange nogle af ordene i den her meninske tekst fra omkring år 1400, hvis du lige får en hånd til at tyde håndskriften. Det her er en kur mod stoppet næse, som en overraskende mængde dyreafføring. Gammeldansk udviklede sig fra oldsk. Selvom du med rette kunne påpege, at jeg strammer den, når jeg stadig kalder det for dansk. Vi befinder os nemlig i vikingetiden, som ikke efterlød sig særlig meget på skrift. Men lad os se på Hjællingesten. Den er nemlig både skrevet med runer, men selv hvis laver teksten om til nutids dansk, ja, så ved du nok kun, hvad der står, hvis du fulgte godt med i historietimamen. På det her tidspunkt var der ikke de store sprogforskelle i Norden, men alligevel kunne sprogene deles op i øst og vestnordiske sprog. Alle de her sprog stammer fra et modersprog, som hedder urnordisk eller fællesnordisk. Det er et sprog, som vi for eksempel finder på guldhornene med den her indskrift. Med vores nutidige bogstaver får vi noget, som nok vil lytte noget i retning af det her. Vi er langt fra nydansk, men vi kan stadig ane vores rødder i ordene for jeg, æg og horn.